SF Assens

Hverken julegudstjeneste eller konfirmationsforberedelse hører hjemme på en moderne folkeskoles skema. I et sekulært, demokratisk samfund må religion være en privat sag. Der må ikke herske tvivl om at de demokratiske værdier altid går forud for religiøse forestillinger.

Hverken julegudstjeneste eller konfirmationsforberedelse hører hjemme på en moderne folkeskoles skema. I et sekulært, demokratisk samfund må religion være en privat sag. Der må ikke herske tvivl om at de demokratiske værdier altid går forud for religiøse forestillinger.

Den seneste uge har Fyens Stiftstidende været fyldt af læserbreve, der kritiserer at Ebberup Skoles juleafslutning ikke længere skal foregå i kirken. Skoleledelsen har nemlig besluttet at bønner, lysning af velsignelse og lignende ritualer ikke hører hjemme i en sekulær skole.
Der er god grund til at rose skoleledelsen på Ebberup Skole. Beslutningen om at droppe julegudstjenesten kan ses som udtryk for, at man arbejder for at skabe en moderne og rummelig folkeskole.

Ifølge folkeskolens formålsparagraf skal eleverne forberedes til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Men hvis skolen skal fremstå som en troværdig formidler af disse grundlæggende demokratiske værdier, er det vigtigt at den ikke sender signaler om bestemte religiøse præferencer.

Folkets skole bør fremstå som en institution, der er lige åben for alle uanset køn, race, religion og politiske tilhørsforhold. Og for at kunne rumme alle tros- og ikke-tros-grupper må skolen være religiøst neutral! Hvis denne neutralitet mangler, vil skolen være særdeles følsom over for mistanke om en religiøs dagsorden, når den forsøger at formidle de demokratiske værdier.

Da gudstjenestens ritualer er en religiøs påvirkning der er svær at forene med folkeskolens formålsparagraf, må den opfattes som en fritidsinteresse, der er skolen uvedkommende. Hvis nogle elever føler et stort behov for at høre evangeliet og bede bønner, kan de jo besøge kirken i fritiden.

Men fra både Venstre og Dansk Folkeparti lyder der voldsom kritik. Tilhængerne af at bevare den religiøse forkyndelse i folkeskolen forsøger at spille ”kulturkortet”. Argumentet lyder således: Kristendommen er en del af den danske kultur. Derfor skal det kristne budskab forkyndes i skoletiden.
Men dette argument holder slet ikke. I så fald kunne man også hævde, at alkohol er en del af den danske kultur, og at skolerne burde udskænke øl og spiritus til eleverne. Men dette argument er der næppe særlig mange, der vil bøje sig for.

Det er betænkeligt, når højrefløjen forsøger at italesætte ”kultur” som en entydig størrelse, der pr. automatik skal opfattes positivt.
I mange århundreder var det en dansk (og i øvrigt kristent begrundet) tradition at smide de anderledes tænkende på bålet. Men blot fordi hekseafbrændingerne var en del af den danske kultur, er det jo ikke ensbetydende med, at traditionen burde fortsætte. Man bør derfor nok være lidt varsom med at basere sine argumenter på henvisninger til den danske kulturarv.
Kulturelle traditioner er menneskeskabte, og derfor ændrer de sig hele tiden. Her i Søren Kierkegaards fædreland kunne troen på evangeliet vel være et personligt og eksistentielt valg? Det er derfor glædeligt at se, at en kompetent skoleledelse har indstiftet en ny tradition, der går ud på, at religiøs forkyndelse skal være en privat praksis.